Påsken er over os og vi skal til at nyde helligdage, fred og frokoster og hvis vi heldige, måske en lille snaps?

Jeg har altid været vild med påsketid. Der så mange vidunderlige helligdage i træk,  lige der hvor foråret rigtig begynder at vise sit ansigt, og hvis man er heldig, er vejret dejligt og solrigt. Jeg husker en påske hvor min mand og jeg brugte dagene på at sætte drivhus op i haven til det store gamle hus vi lige havde købt, mens hunden legede omkring os og solen bare bagte som på en sommerdag. Fantastisk!

Men hvad betyder påsken egentlig?

Hvorfor har vi alle disse dejlige helligdage?

Hvorfor samles store dele af verdens befolkning og fejrer netop denne tid?

Det er fordi påsken er mere og andet end helligdage, høns, lam og harer, der lægger magiske chokolade æg i fantastiske farver. Påsken er forårets tid, farvernes tid og – viser det sig, da jeg dykkede ned i det – også Befrielsen, Livets og Miraklernes tid

Som skolelærer i en lille landsby skole, har jeg brugt et par uger på at undervise børnene i hvad påske er, hvorfor vi fejrer det, hvem Jesus er og hvad der skete i netop disse dage for så længe siden. Og det har faktisk været en inspirerende tur tilbage i historien og religionerne.

 Livet

dreamstimefree_99127

Denne tid er først og fremmest en fejring af selve LIVET. At jorden der var kold og hård, nu bliver våd og frugtbar og fuld af spirende liv.  At det der virkede dødt, nu viser sig at være fuld af nydt liv og spirende potentiale.

Det er som morgengryet efter den lange søvn, som forøget kreativitet og innovation efter en god pause, det frugtbare tomrum. At Livet vender tilbage er blevet fejret længe før Danerne blev kristne og kan kan ikke forestille mig nogen civilisation opleve et forår uden også at få forårsfornemmelser.

Her på landet er der fuld aktivitet. Fuglene leger og danse forårsdans, bygger rede og synger så det er en fryd. Bønderne reder markende fine og lækkerbrune igen med deres enorme maskiner – og så køres der gylle ud i lang baner. Sidste års lort, giver næste års gode afgrøder.  Det er godt -også selvom det lugter.

 

 

dreamstimefree_208805Befrielsen

Jøderne fejrer også påske i denne tid. Men de kalder den Pesach. Ordet kommer af det hebraiske ord Pesah, som betyder at gå forbi og hentyder til de 10 plager der ramte Farao, dengang han holdt jøderne som slaver og ikke ville lade dem gå. Den sidste plage var at alle førstefødte i Egypten skulle dø og sådan blev det – pånær for jøderne, hvis Gud beskyttede dem ved at vise dem tricket til at undgå denne skæbne. De skulle slagte et lam og smøre blodet på dørens åbning. Havde en familie ikke et lam, skulle man dele, så alle jøder var beskyttet. Og sådan blev det, og derfor gik døden forbi, mens alle andre huse mistede det de havde allermest kært. Denne sidste plage var for styg til Farao og Nu lod han omsider jøderne få deres frihed.

Derfor fejres påsken også som BEFRIELSENS tid. Befrielsen fra alt, hvad der har holdt én fanget og fast. Men også en fejring af at døden og ulykken gik forbi. En taknemmelighed over at være beskyttet fra alt det, der trods alt IKKE er overgået én.

 

 

dreamstimefree_235112

Miraklernes tid

 

For de kristne er påsken en rækken dage der minder om nogle vigtige ting, der skete i Jesus’ liv. Han kom til Jerusalem for at fejre påske og blev her hyldet, lovet troskab, svigtet, anklaget, dømt, korsfæstet og døde, og tre dage senere opstod han fra de døde. Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, for uden det Mirakel, som Jesus genopstandelse var, ville Kristendommen ikke eksistere som den gør i dag.

Jesus var i det hele taget Miraklernes mand. Hele sit liv, viste han via miraklerne at mennesket gør klogt i at tro på det, der synes umuligt, at tro på det utrolige, at tro på mirakler. Han prædikede godhed og kærlighed. At vi skal elske vores næste som vi elsker os selv, ja selv elske vores fjender. Gør vi det, lærer vores fjender måske selv godhed og i det mindste er vi ikke selv med til at fortsætte ufreden. Det er et godt og klogt budskab, synes jeg – uanset hvad man tror på.

 

 

 

Jeg ønsker dig en velsignet påske, i Livets, Befrielsens og Miraklernes tegn

Sabine_A0A2847

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *