Du er vigtig!

Glem det der med om du er god nok. Eller bare god. Whatever. Der findes ingen målestok, intet parameter der kan måle, veje, vurdere og fastsætte dit værd. Så lad være med at fokusere på det.

Hvis du har en lille båndoptager indeni der bare sidder og afspiller selvkritik, så er du desværre langt fra den eneste. Og mange har prøvet at finde stopknappen uden held – men mere om det en anden gang, for det skal vi også se på :0) Det er ikke fokus i dag.

Det der er mere væsentligt, mere relevant, mere sandt er at du er vigtig. Helt vildt vigtig. Forstår du det?

Det betyder noget hvad du gør; for dig selv, for dem omkring dig, for folk du aldrig har mødt, for planeten. Det du giver videre, vil sprede sig som ringe i vandet, ikke bare i dag, men videre ud i fremtiden. Nelson Mandela er død og hele verden taler om  det. Hvorfor ved vi overhovedet at han er død? Fordi det har gjort en kæmpe forskel at han har levet.

Da Nelson Mandela blev født i en lille afrikansk landsby, hvem kunne da have forudset hans fremtid? Selvom han havde bedre odds end så mange andre i hans land, havde han stadig langt mere imod sig end de fleste af os nogensinde vil kende til. Hvad hvis unge Nelson havde siddet i årtier og tvivlet på om han var god nok? Eller handlet ud fra den tvivl? Verden havde været et fattigere sted.

Det vil den også være hvis du ikke lever dit lys. Til yderligere inspiration vil jeg give dig dette fine digt, som så fint beskriver hvor stor en forskel nogen kan gøre i en andens liv, bare ved måden at møde dem på.

Jeg har undret mig over dit væsen

og det lyse sind du altid har

Du er mild du er lattermild og gavmild

du gør dagen dyb og dyrebar

Gådefuld er overskuddet hos dig

ingenting kan det forklares ved

Du er mild du er lattermild og gavmild

Alting møder du med kærlighed

Alt bli’r større når det ses med dine øjne

alt forandres og små mirakler sker

Du er mild du er lattermild og gavmild

du fornyr hvad dine øjne ser

Jeg tør være den jeg er når vi er sammen

al min mistro svinder langsomt hen

Du er mild du er lattermild og gavmild

jeg bli’r tryg og tillidsfuld igen

Altid denne spørgen efter mening

denne søgen efter evighed

Du er mild du er lattermild og gavmild

alt det man kan ønske varer ved

(Teksten er af Johannes Møllehave, og musikken af Anne Linnet)

Så gør en forskel i dag. Uanset om du tror du er god nok eller ej. Lad den lille båndoptager spille i rummet der bliver tomt når du går ud i verden for at udleve dit potentiale, yde det bidrag som kun du kan; skinne med netop det lys der er særegent for lige netop dig.

For du er vigtig. For dig selv, for dem omkring dig, for folk du aldrig har mødt, for hele planeten.

– Og i sikker forvisning om at din væren her på jord kan føre til bedre ting end du om muligt kan forestille dig, giv da trygt slip og vær alt det gode du er i dig :0)

Join the Conversation

2 Comments

  1. Wow, awesome weblog structure! How lengthy have you ever been blogging for?
    you make running a blog look easy. The total glance of your website is wonderful,
    as neatly as the content material! You can see similar here sklep internetowy

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *